Ethandweni White Water Sai Children's Home
Danish
English


Vores børn : Washington

The Kristensens with Blessing, Darlington and Washington in 1994 Dreng - født Juni 1993

Sammen med sin ældre søster Blessing og broderen Darlington har Washington været hos familien Kristensen siden 1994.

Washington er et intelligent barn, der er meget knyttet til familien Kristensen, da han kun 9 måneder gammel blev deres plejebarn.

Washingtons mor døde kun 2 uger efter hans fødsel, faderen magtede ikke situationen, og hos slægtninge var der ingen hjælp at hente for børnene. Washington blev fundet af socialmyndighederne med en ble, han havde haft på i flere dage, samt i en livstruende tilstand på grund af mangel på mad og vand. Han blev derfor hurtigt indlagt på hospitalet.

Alle 3 børn boede på et børnehjem i 7 måneder, før familien Kristensen fik forældremyndigheden over dem. Dette var 4 år før 'Ethandweni' åbnede i november 1997.

Washington havde de første år af sit liv astmatisk bronkitis. Siden har han ikke haft væsentlige helbredsproblemer udover tendens til astma ved forkølelser. 

Det første år hos familien Kristensen græd Washington hver gang han opdagede, at hans måltid var ved at være slut; dette sikkert på grund af minderne fra spædbarnealderen om for lidt mad og byens børnehjem. Han nyder stadig at få noget ekstra mad hos sine plejeforældre efter hovedmåltidet sammen med de andre børn på Ethandweni.

Washington går nu i 7. klasse og klare sig fint! 


top of page