Ethandweni White Water Sai Children's Home
Danish
English


Vores hjem : For lokalsamfundet
Vi har tæt kontakt til lokalsamfundet og tilskynder vores børn til fortsat at være en del af deres eget kulturelle miljø.

På børnehjemmet er der en børnehave tilknyttet med 72 børn i alderen 3-6 år. De kommer fra nærliggende landsbyer inden for gå-afstand, samt børnehjemmets egne børn der er i alderen 3-6 år. De tre lærere er uddannede og stillet til rådighed af undervisningsministeriet. Det kører som et kommunalt projekt med egen forældrevalgt bestyrelse.

pre-school

Et supplerende madprogram er tilknyttet børnehaven. Maden består af mælk, majsgrød og grønsager + multivitamintabletter. 

feeding scheme
Bespisning af  børnehavebørn

Zimbabwe Røde Kors uddanner deres egne omsorgsgivere ("mødre") på børnehjemmet. Her holdes der kvartalvise koordinerende møder. Det hjælper os med at være opdateret i forhold til lokalsamfundets behov, specielt i arbejdet med forældreløse børn.  

Der er et Værksted på børnehjemmet, som er åbent alle hverdage. Her kan det meste af lokalbefolkningens redskaber blive repareret, eksempelvis trillebøre, gryder, økser, cykler, og mindre æseltrukne vogne etc. Disse daglige brugsting er for lokalbefolkningen dyre at anskaffe eller transportere til nærmeste by (65 km.) til reparation. Betalingen på værkstedet gives sommetider i form af meloner, sukkerrør o.l. 

Lokalsamfundet har også nydt stor fordel af dæmningen og elektricitetsforbindelsen bygget til Ethandweni. 

top of page